MONTA konto

MONTA er navnet på den app og det bagvedliggende system, som håndterer opladningen og betalingen herfor.

MONTA kan downloades som en app på din smartphone (fra App Store eller Google Play), hvilket anbefales.

Når du åbner MONTA første gang, guides du gennem oprettelse af en konto, hvor du oplyser din e-mail adresse og dit telefonnummer. Du kan stoppe her, hvis du bare vil se, hvordan systemet ser ud.

For at kunne bruge kontoen, skal der dog kunne betales fra den.
Monta tilbyder betaling via Apple Pay, Mobile Pay, betalingskort samt brug af MONTA Wallet. MONTA Wallet er en konto, som du skal indbetale penge til, før der kan oplades – lidt på samme måde som du skal indbetale penge på rejsekortet, før det kan benyttes. Du kan dog sætte systemet op til automatisk at overføre penge, når der er brug for det. Det er beskrevet her: https://monta.com/dk/hjaelp/brug-personlig-monta-wallet-app/

MONTA kontoen kan også oprettes via en hjemmeside: https://monta.com/dk/ .

Som beboer kan du få opladning til en favorabel pris. Den aktuelle pris fremgår af MONTA appen. Du skal dog først indmeldes i MONTA’s Ville Heise Park team som Beboer:

  • Send e-mail adressen eller telefonnummeret, som du har registreret i MONTA, til opladning@villeheisepark.dk.
  • Du vil få en invitation tilbage, som du skal acceptere i MONTA appen.

Som gæst til beboere i Ville Heise Park kan du få opladning til vennepris. Den aktuelle pris fremgår af MONTA appen. Du skal dog først indmeldes i MONTA’s Ville Heise Park team som Gæst:

  • Send e-mail adressen eller telefonnummeret, som du har registreret i MONTA, samt oplys hvem du gæster til opladning@villeheisepark.dk.
  • Du vil få en invitation tilbage, som du skal acceptere i MONTA appen.

Du kan også tilknytte et Zapp RFID-kort til din konto, så kan opladning startes med det samme vha. dette kort. Bemærk at planlægning/smartcharge ikke virker sammen med kortet.
Kortet skal bestilles hos Zapp:  https://zapp.dk/products/rfid-card/

Du kan finde hjælp til mange ting vedr. MONTA og opladning på deres hjemmeside https://monta.com/dk/hjaelp/, vær dog opmærksom på at megen af hjælpen henvender sig til kunder, som selv ejer en ladeboks og selv skal sætte den op, hvilket allerede er gjort for vores ladebokse.

Hvis du har brug for hjælp, så skriv til opladning@villeheisepark.dk, så prøver vi at finde ud af det sammen.